12 ting du ikke skal gøre, når du har stress

Stress

Del artiklen med andre

Det er altid et stort skridt at erkende, at man er alvorligt stresset. Stress i sig selv er et overlevelsesinstinkt, som har været overaktivt i for lang tid. Så det er i stress’ natur, at man lige vil prøve at klare det i stedet for at bukke under. Så det er meget svært at give dig selv den ro, man faktisk behøver for at få det godt igen.  

Alle kan få stress – også stærke mennesker. Ofte ser jeg meget bredskuldrede mennesker, som har båret på noget tungere i flere år, end hvad andre ville kunne klare. Det kan være en leder, der har gået på kompromis med sine grundlæggende værdier i en årrække, eksempelvis at være der for sine børn, at være en god holdkammerat overfor sine kollegaer eller levere kvalitet.  

Når så filmen knækker, er en af de svære øvelser at orientere sine omgivelser. Og dette skal gøres udførligt, da omgivelserne ellers ikke ved, hvordan de skal forholde sig. Det er lettere at være sygemeldt med et brækket ben end med stress, da alle og enhver kan se gipsen og ved, hvordan helingsprocessen fungerer. Derfor skal man orientere mere klart, når det er stress. 

Hvad er alvorlig stress?

Når man bliver stresset, er hjerne og nervesystemet overbelastede. Du kan sammenligne det med en forstuvning. Forestil dig at din hjerne og nervesystem kunne blive forstuvet. Så skal det bare have ro for at regenerere.  

For at regenerere skal du undgå at blive sat i stressende situationer, sådan at dit nervesystem kan få ro. Der skal meget mindre til at stresse dig, når du er stresset end når du er ovenpå.  En leder som jeg arbejder med forklarede det som: “Før var jeg et helt vandglas, nu er jeg bare som et fingerbøl.”.  

Du skal for alt i verden undgå stressbelastninger nu. I praksis har stressbelastning mange ansigter. Der kan være folk, der er vanskelige at samarbejde med, en organisationsform der er umuligt at arbejde i, dårligt arbejdsmiljø osv. Men også hjemme kan man blive stresset over andre og sig selv, eller f.eks. det pres man ligger på sig selv over hvad man skal deltage i socialt. Derfor er det en god idé at skulle så lidt som muligt i den periode, hvor man skal restituere – om det er under en sygemelding eller en periode, hvor man prøver at komme ovenpå igen, samtidig med at man arbejder.   

Hvad må man, når man har stress?

Hvis man ikke har prøvet et stressforløb før, kan det være svært at finde ud af, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre. Derfor får jeg ofte spørgsmålet; ”Hvad må jeg gøre?”. Så her får du en inspirationsliste med 12 ting, du skal vente med, til du har fået det bedre:  

  1. Gå på sundhedskur eller detoxe.

  2. Male køkken og bygge noget færdigt i huset.

  3. Arrangere polterabend for en god ven.
  4. Gå til fester og deltage i sociale begivenheder.

  5. Rydde op i bunkerne.

  6. Lave en masse aktiviteter med børnene.

  7. Finde din passion på 4 uger.

  8. Stå til rådighed for arbejdspladsen eller andre.

  9. Flytte for din mor.

  10. Arbejde hjemmefra.

  11. Have evalueret din stresstilstand hver uge.

  12. Løbe maraton eller træne hårdt på andre måder.  

Der er stor uenighed blandt stressrådgivere, om man skal dyrke motion, når man er alvorligt stresset, fordi man aktiverer også det sympatiske nervesystem og producerer stresshormoner, når man dyrker motion. Min holdning er, at kun lidt let motion til dem, som allerede er i form, er tilrådeligt – og hvis det ikke trækker af sig selv, skal man hellere holde sig i ro.  

Jeg har også skrevet en artikel om 5 råd, som du kan give din partner. Du kan læse den lige her.

Hvis du har brug for hjælp til at få det bedre, er du selvfølgelig mere end velkommen til at tage fat i mig. Jeg har hjulpet mange med stress – både fra små og store virksomheder – med at få mere balance og energi ind i deres liv.
Du kan enten skrive en mail til: hello@josefinecampbell.com eller ringe på: +45 26 36 11 99. 

Vores vision er, at forløse alles personlige energi til gavn for mennesker og organisationer, så de skaber langsigtet værdi. Hvis du gerne vil opdateres, når vi poster nye artikler og videoer, så skriv dig op på mailinglisten. Her vil du også modtage et gratis mini-kursus i ledelse. Din mail deles selvfølgelig ikke med andre.

Modtag nyheder direkte i din indbakke

Mere at dykke ned i

Empathy at work
Ledelsesudvikling

Empatisk ledelse: hvorfor følelsesmæssigt begavede ledere har deres medarbejderes opbakning og skaber stærke tilhørsforhold  

Ledere, der er følelsesmæssigt intelligente eller begavede, har simpelthen deres medarbejderes opbakning. Deres medarbejdere føler, at de hører til hos dem og på deres arbejdsplads, uanset de eksterne forhold. Det er ret kraftfuldt. Derfor dykker vi i denne artikel ned i empatiens kraftfulde virkning – hvorfor det især er vigtigt at besidde som leder.

Read More »
Culture-workshop
Ledelsesudvikling

Opskriften på effektiv ledelse: Skab resultater med kulturbaserede værktøjer

Fokus på kultur essentielt for alle ledere. Får en robust og positiv kultur tiltrækker ikke kun top talenter, men fremmer også medarbejderengagement, driver præstationer og innovation, og afgør i sidste ende hvor succesfuld en organisation og et team kan blive. Læs om hvorfor lederen er nøglen og få 4 råd til at skabe en stærk kultur.

Read More »