Få bedre trivsel på arbejdet: at navigere efter dine topværdier vil hjælpe dig til større tilfredshed

values that drives you

Del artiklen med andre

Når du matcher dine personlige værdier med dit arbejde, vil du opleve at du lever mere autentisk og med større tilfredsstillelse. Det kan du opleve når du f.eks. træffer beslutninger. Derfor vil du i denne artikel blive guidet til at finde dine top 3 værdier og dem kan du bruge i dit eget værdifyrtårn.

Læste du med i den forrige artikel? Jeg vil anbefale dig at læse den, for i den forrige artikel får du syn for, hvad et værdifyrtårn kan gøre. Derudover indeholder artiklen en fantastisk forklaring af, med et eksempel fra det virkelige arbejdsliv, hvorfor personlige værdier betyder noget, og hvad personlige værdier er. Hvis du ikke læste med, kan du læse den her. 

Hvorfor personlige værdier har så stor betydning for trivsel

Livet kan gå op og ned, føre dig på omveje eller endda væk fra sporet, men det at finde vores egen vej – ind på den sti der føles helt rigtig – ledes ofte af vores værdier. For vores værdier er kompasset, der hjælper os med at navigere gennem op- og nedture, træffe valg og beslutninger, der resonerer med vores sande jeg. I denne artikel vil vi dykke ned i processen med at finde dine tre vigtigste værdier. Disse værdier kan du se som værende dit værdifyrtårn, som du kan navigere efter.

Kan du bedre lide at læse på engelsk? I så fald kan du læse den engelske version lige her

For vores værdier er fundamentet for, hvem vi er, og hvordan vi er til i verden. Værdier former vores tro, påvirker vores adfærd og påvirker vores relationer. Når vi tilpasser vores handlinger med vores værdier, oplever vi en følelse af autenticitet og tilfredshed. Omvendt, når vores handlinger modsiger vores værdier, kan vi føle disharmoni og indre konflikt. Så hvordan kan vi identificere disse værdier, der er så fundamentale for vores identitet? Her nedenfor får du en trinvis guide.

Trin 1: Tid til at reflektere

Tag dig god tid til at reflektere over disse 3 spørgsmål. Det kan være på en lang gåtur eller over flere dage. Du skal ikke presse dig selv:

  1. Reflekter over tidligere oplevelser: Tag en tur ned ad ”memory lane” og tænk på øjeblikke i dit liv, hvor du virkelig følte dig tilfreds og sådan rigtig glad. Hvad lavede du, og hvad gjorde disse øjeblikke særlige? Måske følte du dig mest i live, når du hjalp andre, eller måske var det, når du skabte kunst. Disse oplevelser rummer ofte spor til dine kerneværdier.
  2. Identificer hvad der er vigtigst: Overvej de principper, du aldrig ville gå på kompromis med, uanset omstændighederne. Er der emner eller årsager, som du brænder for? Disse ufravigelige principper kan pege mod de værdier, som har størst betydning for dig.
  3. Hvem ser du op til?: Tænk på de mennesker, som du beundrer mest og måske ser op til. Hvilke kvaliteter eller egenskaber hos dem resonerer hos dig? Det siges ofte, at vi bliver tiltrukket af andre, der deler vores værdier. Analyser hvorfor du beundrer netop de mennesker. Her er der mulighed for, at du vil finde frem til flere af dine egne værdier.

Trin 2: Visualiseringsøvelse

Du skal bruge 15-20 minutter til øvelsen. Du kan gøre det siddende eller liggende, men det kan hjælpe dig og virke lettere, hvis du holder dine øjne lukkede. Du kan få adgang til en gratis lydoptagelse på josefinecampbell.com/da/fyrtarn. Øvelsen er en visualiseringsøvelse, der hjælper dig med at finde dine topværdier ved at give et lidt mere ekstremt perspektiv på begivenheder i dit liv.

Kunne du tænke dig at få den nyeste viden, inspiration, events og kurser sendt direkte til dig? Så tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev her

Trin 3: Find frem til dine top 3 værdier som du kan navigere efter

Efter at have lyttet til lydfilen og forestillet dig dine afskedstaler, så ægte som muligt, kan du analysere deres budskaber. Hvis talerne siger noget, der giver dig en bestemt trykkende følelse i maven – både positivt og negativt -, kan det være vigtigt. Det kan inspirere dig til at vælge dine værdier. For nogle mennesker kan det tage lang tid at vælge deres værdier.

Nedenfor finder du en liste over værdier, som du kan bruge til inspiration, hvis du gerne vil fortsætte med øvelsen. I princippet er de fleste værdier værd at have, så ofte er den sværeste del ikke at inkludere dine vigtigste værdier, men at eliminere de mindre vigtige for at indsnævre det til de tre vigtigste.

Liste af værdier til inspiration

Så spørgsmålene er: Hvad er dine to eller tre vigtigste værdier? Og: Hvis du skulle vælge en som den vigtigste, hvilken ville det være? Brug listen af ord nedenfor til inspiration eller vælg nogle helt andre, som ikke er med på listen.

Ansvarlighed
Anerkendelse
Altruisme
Ambition
Autenticitet
Arv
Balance
Brugbart
Bidrage
Diversitet
Effektivitet
Eventyr
Etik
Enkelthed
Fleksibilitet
Fairness
Familie
Finansiel
Frihed
Forståelse
Fællesskab
Fritid
Forældreskab
Fred
Generøsitet
Glæde
Harmoni
Hjem
Håb
Humor
Holdånd
Hierarki
Inklusion
Initiativ
Integritet
Intuition

Kærlighed
Kvalitet
Kreativitet
Lederskab
Ligestilling
Læring
Loyalitet
Medfølelse
Miljø
Magt
Mod
Natur
Nåde
Nysgerrighed
Optimisme
Ordenlighed
Omsorg
Opfindsomhed
Opnåelse
Pålidelighed
Passion
Patriotisme
Respekt
Rigdom
Relationer
Retfærdighed
Sikkerhed
Stabilitet
Selvdisciplin
Selvrespekt
Sindsro
Spiritualitet
Sundhed
Succes

Samarbejde
Sjov
Sårbarhed
Skønhed
Sparsommelighed
Sandhed
Selvværd
Stolthed
Samarbejde
Teamwork
Tro
Taknemmelighed
Trivsel
Tilgivelse
Tid
Tradition
Tillid
Tålmodighed
Tilfredsstillelse
Tilfredshed
Unik
Uafhængighed
Udvikling
Vision
Venskab
Venlighed
Viden
Visdom
Værdighed
Vækst
Vedholdenhed
Ydmyghed
Ærlighed
Åbenhed

Når du er klar over, hvad dine vigtigste værdier er, er det lettere for dig at træffe gode valg for dig selv. At kende sin top tre værdier og se dem som sit værdifyrtårn er en måde at navigere og træffe gode beslutninger for dig selv på. For mange af mine coachees fungerer det perfekt, måske vil det også det for dig.

Held og lykke med at finde dine topværdier og skabe dit personlige værdifyrtårn.

Kunne du godt tænke dig én, der kan hjælpe dig med at finde frem til dine top 3 værdier og lave dit værdifyrtårn? Måske du så skulle overveje coaching. Du kan læse mere her eller tage kontakt til mig på enten: hello@josefinecampbell.com eller +45 26361199.

Vi hjælper mennesker i multinationale virksomheder med at håndtere udfordringer på en meningsfuld måde og løfte forretningen til næste niveau. Hvis du gerne vil holdes opdateret med nye artikler og videoer, så tilmeld dig vores mailingliste. Din mail deles ikke med nogen, og der er fordele ved at være på listen, f.eks. at få det første kapitel af min bog, Power Barometer – How to Manage Personal Energy for Business Success.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mere inspiration

values that drives you
Ledelsesudvikling

Få bedre trivsel på arbejdet: at navigere efter dine topværdier vil hjælpe dig til større tilfredshed

Livet kan gå op og ned, føre dig ind på omveje eller endda væk fra sporet, men det at finde vores egen vej – ind på den sti, der føles helt rigtig – ledes ofte af vores værdier. For vores værdier er kompasset, der hjælper os med at navigere gennem op- og nedture, træffe valg og beslutninger, der resonerer med vores sande jeg. Brené Brown, en anerkendt forsker og forfatter, har i mange år pointeret vigtigheden af at identificere vores kerneværdier. I denne artikel vil vi dykke ned i processen med at finde dine tre vigtigste værdier og hvordan de kan være dit værdifyrtårn, som du kan navigere efter.

Read More »
Empathy at work
Ledelsesudvikling

Empatisk ledelse: hvorfor følelsesmæssigt begavede ledere har deres medarbejderes opbakning og skaber stærke tilhørsforhold  

Ledere, der er følelsesmæssigt intelligente eller begavede, har simpelthen deres medarbejderes opbakning. Deres medarbejdere føler, at de hører til hos dem og på deres arbejdsplads, uanset de eksterne forhold. Det er ret kraftfuldt. Derfor dykker vi i denne artikel ned i empatiens kraftfulde virkning – hvorfor det især er vigtigt at besidde som leder.

Read More »