Del artiklen med andre
Som leder vil du uden tvivl støde på medarbejdere med lavt selvværd. Lavt selvværd er som Danaidernes kar, et kar der aldrig bliver fyldt – ligegyldigt hvor meget man fylder på. Det gør, at mennesker aldrig føler, at de er nok. Som leder er det vigtigt at være opmærksom på, hvis nogle af dine medarbejdere har lavt selvværd, så du kan lede dem godt og hjælpe dem til at få mere selvværd. For man kan godt få mere selvværd som voksen, og ens chef kan godt spille en rolle i det. Det er godt for både medarbejder, virksomhed og chef, hvis medarbejderen får mere selvværd.
Idenne artikel vil du møde John, der har lavt selvværd. Når man har lavt selvværd kan det føre til nogle dysfunktioner, som kan gøre det sværere at samarbejde med andre og derfor er det vigtigt at vide noget om emnet som leder.
Hvis du hellere vil læse på engelsk, kan du gøre det her. I artiklen får du 3 ting, som kan være med til at lette presset for én med lavt selvværd. Det er:
- at tage hånd om sit energiniveau
- at lære sig selv bedre at kende
- at modtage anerkendende feedback
Danaidernes kar: Lavt selvværd
John har et lavt selvværd og fremstår ofte mere barsk end han gerne vil. For John bliver hurtigt det, som jeg kalder, kapret. Altså agerer uhensigtsmæssigt i pressede situationer. Derudover føler han sig ofte lav på energi og overskud.
Lavt selvværd skaber en umættelig tørst efter anerkendelse, som gør en sårbar. For når man er afhængig af at få anerkendelse, kan det betyde:
- at man har svært ved at tage imod feedback
- at ens hjerne bliver kapret, hvis ens status er truet
- at man bruger meget mødetid på at tale og prøve at lyde klog
- at man er mere optaget af, hvordan man selv virker, end hvad andre siger
- at ens identitet også er knyttet op på ens professionelle status
- og at man har meget svært ved at håndtere et jobskifte.
Bare fordi man har lavt selvværd, betyder det ikke, at man kan sætte et kryds ved alle punkterne. Men lavt selvværd kan føre til nogle af de professionelle dysfunktioner, som er oplistet ovenfor. Det værste ved et fundamentalt lavt selvværd er, at man bruger en masse tid og energi på at gøre noget nytteløst. Nemlig at stille sit behov for anerkendelse. Men lige her er det lige så umuligt at stille sit behov for anerkendelse tilfreds, som de døde i Hades ville kunne lykkes med at fylde Danaidernes kar. For de gamle grækere var det nytteløst – det værste man kunne forestille sig. Ligesom at det nytteløses skaber frustration og ineffektivitet i virksomheder.
Ifølge den græske mytologi var der en familiefejde mellem de to brødre Kong Danaos og Kong Aegyptus. De fik hver 50 børn. Kong Danaos’ børn var alle piger, mens Aegyptus udelukkende fik drengebørn. Som årene gik, blev fætrene meget interesserede i deres smukke kusiner, og fædrene besluttede, at familiefejden skulle afsluttes ved giftermål mellem deres børn. Men Danaos gav alle pigerne en kniv, og på Danaos’ råd dræbte døtrene deres ægtemænd i brudesengen, på nær en. Hypermestra skånede sin Lynkeus‘ liv og hjalp ham med at flygte. Kong Danaos satte Hypermestra i fængsel. Men gudernes vrede skulle ramme Kong Danaos. Guden Artemis dræbte kongen og de 49 døtre. Som straf skulle de til evig tid slæbe vand over i et totalt bundløst kar i dødsriget. En nytteløs gerning.
Lavt selvværd tærer på energien
På denne måde var Johns behov for anerkendelse også et af datidens kar. En dysfunktion, der skabte et behov, som aldrig ville kunne blive tilfredsstillet. Der findes mange dysfunktioner eller adfærdsmønstre, som kan gøre en mere udsat for kapring. Det æder energi på arbejdspladsen – og det er energi, der går fra at udføre værdiskabende arbejde, og det berøver de gode mennesker, som er ejermænd af dysfunktionerne, fra den lykke og succes, som de ellers kunne opnå.
Man kan sagtens have en høj selvtillid og lavt selvværd på samme tid. Selvtillid er troen på, at man kan opnå det, som man sætter sig for, mens selvværd er følelsen af, at man har værdi som menneske, uden at der er nogen nærmere grund til det. Eksempelvis, fordi man skaber gode resultater.
I et interview til dr.dk vurderer en af landets førende eksperter indenfor stressforskning, overlæge Bo Netterstrøm fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, at 300.000-400.000 danskere har så lavt selvværd, at det påvirker alle dele af deres liv. Det er mange. Men hvis vi bare ser på, hvor mange der på en eller anden måde har lavt selvværd, og alligevel kan have meget succes både privat og professionelt, vurderer jeg, at tallet er meget højere. Der er stor forskel mellem, hvad de fleste mennesker viser udad til, og hvordan de rigtigt har det. Lavt selvværd er ikke noget, man normalt reklamerer med, at man har. End ikke overfor venner og familie – for når man har lavt selvværd, har man jo mere brug for at vise, at man er god nok.
Kunne du tænke dig at få den nyeste viden sendt direkte til dig?
Så tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev her
Hvilke ledelse skal der til for at håndtere lavt selvværd?
I Danmark har vi et ideal om, at alle skal være lige. Jeg er som dansker stolt af at komme fra et land, hvor vi prøver at skabe lige vilkår til alle gennem fri uddannelse, uddannelsesstøtte (SU), børnetandpleje, offentlige sygehuse osv. Men det ville være blåøjet at tro, at vi alle er lige. Da jeg selv var studerende på CBS, var vi 80 på holdet. Kun en var den første student i sin familie. Hun var virkelig sej og er endt i en forskerstilling som Ph.d., men det var en kamp for hende at komme igennem studiet, og det var ikke altid med de høje karakterer. Hendes mor, som var alkoholiker, kunne ikke hjælpe hende med lektierne eller diskutere politik og aktiemarkedet med hende ved middagsbordet, sådan som mange af vores andres forældre gjorde.
Det samme gælder på en arbejdsplads. Det er ikke alle, der ville kunne klare det, som direktører skal kunne klare. Som leder er en stor del af ens arbejde at løse andre menneskers problemer. Det er det, som Stine Bosse kalder for at tage opvasken. Jeg har holdt en række foredrag med hende. Hun plejer at åbne med en brilliant indledning. Hun spørger, om man kan lide mennesker. Dernæst, om hvis man var i sommerhus med to familier, ville man så være den, der tog opvasken? For det er nemlig et ret godt billede på, hvad det ofte vil sige at være leder.
En af de sundeste og dygtigste ledere, jeg arbejder med, er så uselvisk, at jeg næsten ikke kunne tro i begyndelsen, at det var sandt. Så jeg gik lidt til ham, for det kunne da ikke være rigtigt, at han ikke havde nogle ømme punkter, når nu næsten alle andre har. Selvfølgelig er der mennesker, som ikke har lidt skade af deres opvækst eller karriere. Han er en af dem. Det, som han fortalte mig, da han skulle finde noget, der kunne være problematisk, var, at han var vokset op på en gård, og at han allerede som 8-årig havde taget ansvar for at fodre dyrene. Med andre ord, han havde hele livet været den, der tog opvasken. Et ret godt eksempel på, at vi (desværre) ikke alle er lige, og mennesker er som sagt forskellige. Givet alle mulige grunde er der stor forskel på:
- Hvilke dysfunktioner man har (hvis man har nogen, men det har de fleste)
- Hvad mennesker synes er vigtigst og prioriterer bevidst eller ubevidst
- Hvor meget kompleksitet man kan håndtere
- Hvad der opleves, som så ubehageligt, at det kaprer et menneskes hjerne
- Hvor meget ubehag mennesker kan klare
- Hvor menneskers grænser går
- Hvilke ansigter man viser
- Hvordan man håndterer, når ens grænser er ved at være nået.
Der er situationer, hvor man bliver kapret øjeblikkeligt, og der er situationer, hvor det bygger sig op. Pludseligt flyder bægret over. Jeg oplever nogle gange ledere, der i god tro udfordrer eller presser deres medarbejdere ud over alle personlige grænser. Det gør de i den tro, at medarbejderne har samme grænser som dem selv, eller at det er ok, fordi de gør det i en god mening. De bedste ledere til at håndtere medarbejdere med lavt selvværd er dem, der virkelig forstår mennesker og har en høj EQ. Vil du læse mere om emnet, kan du med fordel læse denne artikel.
3 ting fokusområder til håndtering af lavt selvværd
John vidste nu, at der var nogle fokusområder, som han særligt skulle være opmærksom på:
- At opretholde et stabilt energiniveau. Når man har et lavt selvværd, kan man hurtigere blive kapret. Derfor fokuserede John meget på at have et stabilt energiniveau.
- Finde frem til sine top 2 værdier. John havde svært ved at sætte grænser for sig selv. Men gennem at kende sine personlige top 2 værdier, var det nemmere for ham at mærke, når hans grænse var nået og han kunne bedre sige fra.
- Fit for feedback. Han blev opmærksom på sin manglende evne til at tage i mod feedback. Derfor trænede vi i, hvordan han kunne mestre at modtage og give feedback. Fordi John selv havde lavt selvværd var et meget vigtigt for ham at få anerkendende feedback og success oplevelser, som kunne være med til at skubbe hans egent selvforståelse i en mere positiv retning.
Som du kan læse er John ikke alene. Der er mange, som har det ligesom John og måske ikke ved, hvordan de skal tackle det. Så står du også overfor en udfordring, som er svær at løse? Så kan du overveje ledelsesudvikling hos os. Vi coacher og træner ledere i multinationale virksomheder. Du kan enten tage kontakt her: hello@josefinecampbell.com, +45 26361199 eller tage et nærmere kik på vores fællesskab for ledere.
Vi hjælper mennesker i multinationale virksomheder med at få god ledelse, der får drømme til at ske. Det vil løfte forretningen til næste niveau. Hvis du gerne vil holdes opdateret med nye artikler og videoer, så tilmeld dig vores mailingliste her. Din mail deles ikke med nogen, og der er fordele ved at være på listen, f.eks. at få det første kapitel af min bog, Power Barometer – How to Manage Personal Energy for Business Success.
Referencer
Avisen.dk (2011), Ekspert: 300.000 lider af lavt selvværd, genudgivet af dr.dk den 30. oktober 2011: https://www.dr.dk/nyheder/indland/ekspert-300000-lider-af-lavt-selvvaerd
Mere inspiration
Lær at lave meningsfulde nytårsfortsæt: En guide til ledere om at skabe reel forandring
Når nytåret nærmer sig, er det tid til refleksion og mange sætter sig nye intentioner eller fortsæt – en chance for at genfinde balancen og se frem mod året, der kommer. Denne proces handler om mere end blot at sætte mål for forretningen; det handler om at tilpasse personlige værdier til professionelle ambitioner for at skabe meningsfulde forandringer i de sfære, som du kan påvirke.
SAFE-test Metoden: Et stærkt værktøj, der driver forandring, for ledere
Som leder står du ofte over for et arbejdsmiljø, der udvikler sig hurtigt og konstant. Det kræver tilpasningsevne, innovation og robusthed. SAFE-test Metoden tilbyder en struktureret, men fleksibel coachingramme, der gør det muligt for dig at navigere effektivt gennem udfordringerne. Ved at anvende tilgangen kan du bevare klarheden og opbygge robusthed, samtidig med at du driver forandringer og skaber succes for både dig selv og dit team.
Hvordan man som leder kan nyde julearrangementer med respekt for personlige grænser
Del artiklen med andre Når de festlige lys blinker, og latter fylder rummet, ankommer du til firmaets julefest, mødt af velkendte ansigter og en følelse af at nu skal I fejre året der gik. Omkring dig skåler dine kollegaer, nogle snakker energisk, mens andre virker afslappede og smilende. Det er en chance for at koble
