Håndter usikkerhed og uforudsigelighed på arbejdet

Del artiklen med andre

Hvad er stress?

I disse tider er der mange, der oplever at føle uro, stress eller angst på grund af usikkerhed i omverdenen og om hvad fremtiden vil bringe. Derfor vil du som leder højst sandsynligt være nødt til at håndtere reaktioner på usikkerhed i en eller anden grad – om det er hos dig selv eller andre. I mit arbejde som executive coach, har jeg samtaler med kompetente og stærke ledere fra hele verden om deres udfordringer, problemer og målsætninger i deres arbejde eller i livet generelt. I disse tider med usikkerhed er der særligt et tema, som går igen og det er, hvordan man som leder håndterer usikkerhed, uforudsigelighed, stress og angst hos sig selv og andre. Et andet aspekt i den samtale er, hvordan man bevarer den personlige agilitet når den naturlige reaktion  hos mange er at søge stabilitet og sikkerhed. Mine klienter er direktører i multinationale organisationer, og nogle af dem er nervøse og ængstelige ikke kun i forhold til dem selv, men for deres familier, virksomheden og nation. Faktisk, er de fleste af dem rigtig godt stillet selv, men de bekymrer sig for alle dem, der er omkring dem. 

At være en leder, der har angst eller det at skulle håndtere angst som leder, kan føles som en meget ensom affære. Hvis det er din situation, kan jeg “heldigvis” fortælle dig, at du er ikke alene.  

At være nervøs og ængstelig er meget almindeligt

Angst eller at være ængstelig er en normal følelse – desværre. Her i Danmark føler 350.000 mennesker sig ængstelige dagligt, og én ud af 10 vil opleve at få angst af en eller anden årsag i livet. Men det er ikke kun i Danmark, at angst er en normal følelse eller tilstand. Over hele Europa er der desværre et tydeligt billede af, at vi mennesker føler os mere ængstelige end før – faktisk er der ikke målt højere niveau af angst og stress end nu. For at give dig et indblik i tallene er 12% af hele EU’s population i behandling for angst. Tallet var for UK i 2018 8,9 millioner mennesker, der var under behandling for angst og det samme billede tegner sig i Norden.   

En af de største årsager er kriser. For få år siden var Brexit en af de største årsager til en forøgelse af angst og stress hos EU-borgere – selvfølgelig mest i Storbritannien. Det var og er stadig en tid med meget stor usikkerhed. Over alt i Europa oplevede terapeuter, coaches, psykologer osv. en stigning på henvendelser, i kølvandet på Brexit, men også mange måneder efter – netop på grund af den usikkerhed, det medførte. Men det er ikke kun de største nationale eller internationale kriser, der kan udløse ængstelse eller decideret angst. Også forandringer i livet og organisatoriske forandringer kan være udløseren. Netop på grund af at angst, depression og stress er blevet så normalt og er klassificeret som de mest udbredte sygdomme, har den Europæiske Union lavet guidelines til virksomheder, der skal til at lave organisatoriske forandringer. Set med mine øjne viser det, at EU tager det meget seriøst og anerkender den ubehagelige kendsgerning: hvor meget angst, stress og depression påvirker vores allesammens trivsel og velvære. 

Undersøgelser peger på, at især de store forandringer kan medføre angst, stress og depression, som har en meget stor negativ effekt på vores daglige velvære og trivsel. Én af de forskere hedder David Rock.

Usikkerhed trigger din hjerne 

Som du nok allerede har gættet, er usikkerhed noget, der normalt udfordrer vores hjerne. David Rock, fra NeuroLeadership Institute, har konceptualiseret de undersøgelser, som forskere har lavet omkring, hvad der aktiverer frygt og stress hos mennesker. Du kan se hans SCARF model i billedet nedenfor. Her er følelsen af sikkerhed en af de fem udløsere af stress, nervøsitet eller angst, som vi alle har. Dog nogle mere end andre. For det er for det meste sådan, at mange mennesker, og særligt mennesker med magt, ikke har for vane at udstille sin ængstelse. Men det betyder ikke, at de ikke føler det. For selvfølgelig gør de det. Alle normalt fungerende mennesker føler sig ængstelige nu og da. 

Scarf model af David Rock

Når du ser på ledelsestrekantens tre hjørner, er der tre spørgsmål du kan stille dig selv, og som forklarer forskellen på de tre hjørner. 

  1. Ledelse: Hvordan sætter jeg retning og viser vejen?
  2. Forretning: Hvordan styrer jeg mine ressourcer og ansvarsområder?
  3. Personligt lederskab: Hvordan bliver jeg den bedste udgave af mig selv? 
Ledelsestrekanten

Vil have adgang til mere viden, ny inspiration og gratis events? Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

3 metoder til at kunne håndtere usikkerhed og angst

I de følgende afsnit vil jeg pege på tre måder, hvorpå man kan håndtere usikkerhed og angst. Nogle af metoderne vil føles nemme, og andre mere svære. De er ikke quick fixes, men metoder der kan have en betydelig indvirkning og effekt. Ikke kun lige nu og her, men resten af dit liv. Nogle af måderne vil give bedre resultater end andre. Det er meget individuelt, og derfor opfordrer jeg dig til at tilrette og gøre dem til dine egne metoder – du skal mærke efter, hvad der virker for dig. Derudover kan du måske også kombinere nogle af tilgangene eller måske har du en, som du vil tilføje. Vi er alle forskellige, og det er netop en af grundene til at coaching er så effektivt. For gennem coaching kan vi identificere, hvad der provokerer angsten i dig, og hvad der virker for dig, når du som leder skal håndtere usikkerhed og ængstelse. Så derfor, læs de følgende som generiske afsnit, der skal tilpasses netop dig.   

1. Tag dig selv ud af ligningen 

En af de ledere jeg har arbejdet for, er Mark Dajani (selvfølgelig har han godkendt, at jeg bruger hans fulde navn her i artiklen), som var CIO for Carlsberg. Mark er en passioneret leder, som virkelig bekymrer sig om sine medarbejdere og kolleger. Derfor bliver han også meget hurtigt involveret og engageret. En dag da jeg talte med Mark om, hvordan har arbejder med sin agilitet og det at kunne forblive agil, når han står overfor svære udfordringer, fortalte han mig om, hvordan han håndterer det. Han forestiller sig, at det ikke er hans problem – han tager sig selv ud af ligningen. Det gør han for at kunne skabe den nødvendige distancering til problemet, for at kunne tage den bedste beslutning. Det er en teknik, jeg som coach kalder to detach. For det er om end langt lettere at håndtere udfordringer, som du ikke selv er en del af. Derfor: hvis det er noget, som ligger dit hjerte nært eller du bekymrer dig meget om, skal du prøve at tage dig selv ud af ligningen. Du skal forestille dig, at det ikke er dit, men en andens problem som du står overfor for at se hvilke perspektiver, det vil give dig. Mit spørgsmål til dig er derfor: “Hvordan ville situationen se ud, hvis du tog dig selv. Ud af ligningen?”.  

I denne video kan du høre lidt mere om netop det.

2. Fyld din personlige energitank op

Det at skulle håndtere usikkerhed, konfrontere angst, frygt og skabe forandringer kræver rigtig meget af din energi. Derfor vil jeg lave en lille øvelse med dig, hvor vi lige tjekker din personlige energitank. Prøv at lukke dine øjne og forestil dig, at du holder et barometer, som indikerer, hvor meget personlig energi du har tilbage. Skalaen går fra 0-100, hvor 0 er helt tom og 100 er fyldt helt op. Hvad viser dit barometer? Viser det nok til at kunne håndtere svære udfordringer, som kræver meget energi? Hvis ikke, hvordan kan du tanke op? Her mener jeg ikke et quick fix i form af sukker eller kaffe, men noget der substantielt giver dig mere energi, som f.eks. en god nats søvn i mere end en nat, lange gåture i naturen, at dyrke motion eller hvad der end fylder dig op med energi. Derfor skal du spørge dig selv om, hvad der fylder dig op med fornyet energi. 

3. Håndter din sandhed og håndter usikkerhed

En måde man som leder kan håndtere følelsen af ængstelse på, er ved mentalt at flygte og afvise, hvad der virkeligheden sker. Dette kan kort lindre ubehaget, men det vil på den lange bane kun forøge din angst. De mest normale måder at flygte på er: at se Netflix, drikke alkohol, tage sovepiller eller bare sidde og dagdrømme. At skulle håndtere sandheden kan føles uoverskuelig og svær, men det kan føles langt mere helende end det at gemme sig. Og det er ikke altid så svært, som det ser ud til, før du går i gang. Når du først ser din frygt i øjnene, viser årsagen til din frygt sig ofte at være langt mindre og mere håndterbar end det føltes, som da du gemte det væk. Derfor er mine spørgsmål til dig nu: “Hvis du ikke har set din frygt i øjnene endnu, hvad skal der så til for, at du kan få mod og styrke nok til at gøre det?”. Og: “Hvis du har svært ved at identificere, hvad sandheden er, hvem kan du så snakke med, der kan udfordrer dine perspektiver?”. 

Jeg håber, at denne artikel gav dig nogle nye indsigter i, hvad du kan gøre ved det og forhåbentlig, hvordan du kan opnå at have langt lettere ved at lede i tider med høj usikkerhed. Men, hvis du oplever mere alvorlig angst med angstanfald, social isolation etc. skal du kontakte din læge.  

Jeg vil selvfølgelig gerne svare på et hvert spørgsmål, som presser sig på efter at have læst artiklen. Derfor skal du bare ringe eller sende mig en mail. Du kan også booke en session med mig, ved at klikke på det link, som du finder i bunden af denne artikel.  

Jeg ønsker dig alt det bedste og pas på dig selv! 

Alt hvad vi gør, kommer ud fra vores vision om at forløse den personlige energi og de potentialer det giver. Blandt andet så man bedre er i stand til at håndtere innovation, ny teknologi, stress og forandring. Hvis du gerne vil opdateres, når vi udgiver nye artikler og videoer, så skriv dig op på mailinglisten. Vi deler ikke din mail med nogen, og det har fordele at være på listen f.eks. modtager du et mini-kursus i ledelse direkte i din indbakke, når du tilmelder dig.

Vil have adgang til mere viden?

Mere inspiration

personal boundaries
Ledelse & samarbejde

Ledelse med respekt for personlige grænser: 3 trin til respektfuldt samarbejde med mennesker, der er forskellige fra dig

Go back Del artiklen med andre At forstå andres grænser kan være udfordrende for nogle ledere. Dette skyldes ikke altid, at de er egoistiske eller ligeglade—det er ofte bare svært at vide, hvordan man motiverer, engagerer, skaber klarhed og respekterer andres grænser, især når disse grænser adskiller sig fra ens egne. Hvis du foretrækker at

Read More »
Maries sejr
Coaching

Besejr selvisk ledelse som Marie: opbyg din modstandskraft og autenticitet

I denne artikel kan du læse om Maries personlige udviklingsrejse, som gennem coaching, var intet mindre end bemærkelsesværdig. Som en højt præsterende leder med et stort hjerte og mange kompetencer, fandt hun sig selv fanget i en vanskelig og giftig situation. Men hun overlevede ikke bare – hun trivedes. Hun sejrede. Og nu, med hendes tilladelse, deler jeg hendes historie i håbet om, at andre måske vil finde styrken til at gøre det samme.

Read More »

Let's Talk About

How to Realize your Leadership Aspirations

Authentic - Josefine Campbell

Let's work on realizing your dreams!

Book a free 20-min. consultation

Submit your details, and we’ll reach out to you for a 20 min. talk discussing your leadership aspiration.

You are automatically subscribed to our newsletter.