Sådan skaber du dynamiske teams gennem interaktionsanalyse (IPA): Avanceret teamudvikling, der gør en forskel

meeting

Del denne artikel med andre

Her kan du læse med om, hvordan en interaktionsanalyse (IPA) forvandler teamdynamikken i et team og fører til toppræstationer.

At investere i dit teams dynamik og samarbejde kan have en enorm indvirkning på resultatet. Det viser vi bedst ved, at tage dig med i et teams’ udvikling, hvor interaktionsanalyse (IPA) var nøglen til at skabe et effektivt og højt præsterende team.

Forestil dig følgende scenarie:

Martin og Dan er begge en del af det samme ledelsesteam, men kommunikerer meget overfladisk og undgår at adressere konflikter. Martin har ansvaret for salg og har derfor daglig kontakt med kunderne, mens Dan står for udviklingen af produkter. Ingen af dem føler, at den anden lytter til de perspektiver og bekymringer, som de tager op. Resultatet er en atmosfære præget af passivitet og mangel på produktivitet.

Det løste vi gennem en interaktionsanalyse, så lad os dykke ned i, hvordan interaktionsanalyse kan ændre denne dynamik og skabe et mere effektivt og engageret arbejdsmiljø, hvor de opnår stærke resultater.

Foretrækker du at læse på engelsk? Så kan du tilgå den engelsk version her.

At fremme et stærkt teamsamarbejde med interaktionsanalyse (IPA)

Interaktionsanalyse
Figur 1, Bales' Interaktionsanalyseskema

Når vi laver interaktionsanalyser, bruger vi Bales’ Interaktionsanalyse framework. Det blev udviklet af Francis J. Bales, en betydningsfuld professor indenfor gruppedynamik og kommunikation. Hans arbejde drejede sig om observation og kategorisering af interaktionstyper inden for små grupper. Centralt for Bales’ Interaktionsanalyse er den strukturerede forståelse af, hvordan gruppedeltagerne kommunikerer og opfører sig, og hvordan disse interaktioner påvirker gruppens samlede funktionalitet.

Bales’ grundlæggende perspektiv postulerede, at indenfor enhver lille gruppe engagerer medlemmerne sig i forskellige interaktioner, der bredt kan opdeles i to kategorier:

  1. Opgaveorienterede interaktioner, fokuseret på problem-løsning, udveksling af information og opnåelse af gruppe-mål.
  2. Socio-emotionelle interaktioner, der handler om at pleje relationer, håndtere følelser og adressere de interpersonelle dynamikker inden for gruppen.

I praksis betyder det, at et velfungerende team opretholder en balance mellem opgaveorienterede og socio-emotionelle interaktioner. Hvis du er interesseret i at vide mere om teamdynamikker, og hvad de betyder, kan du læse mere i denne artikel om teamdynamikker her.

Måske oplevede du, som så mange af os, en bevægelse mod mere opgaveorienteret kommunikation og relationer under nedlukninger på grund af COVID-19? Det kan i hvert fald give forståelsen af, hvorfor opdelingen mellem opgaveorienterede og socio-emotionelle interaktioner byder på værdifulde indsigter. Effektivt teamsamarbejde kræver en blanding af begge typer interaktioner. Det er derfor, at nogle personer startede sociale teamaktiviteter, som f.eks. uformelle kaffemøder eller fredagsbar over digitale platforme som Teams, under nedlukningen.

 

Kunne du tænke dig at modtage ny viden og inspiration sendt direkte til dig? Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld

Et godt teamsamarbejde har balance mellem opgave- og sociale interaktioner

Gennem sit arbejde ville Bales understrege, at balancen og karakteren af interaktioner er afgørende for en gruppes trivsel og produktivitet. At være for fokuseret på opgaveløsning kan føre til stress og konflikter, mens for meget fokus på det sociale og følelsesmæssige kan være afledende fra at nå resultater og de mål, man som gruppe har sat.

Forståelse af balancen er nøglen til at håndtere gruppedynamikken effektivt, hvilket vil resultere i mere produktive og harmoniske teams.

Vi ser, at når vi anvender denne tilgang i praksis, giver det jer en række interessante perspektiver, der kan forbedre jeres samarbejde, engagement og præstationer.

Men lad os vender tilbage til Dan og Martins situation. Her observerede vi deres team i forskellige situationer og gennemførte en interaktionsanalyse, der visuelt blev præsenteret i en matrix.
Matricen er lavet ud fra de data, der er observeret i interaktionsskemaet (Figur 1). Matricen viser interaktionerne i de forskellige områder. SP står for Sociale-følelsesmæssige interaktioner, Positive. SN det modsatte, de Sociale-følelsesmæssige interaktioner, Negative. Områderne TA og TQ står for Opgaveområde, Søger at give svar, og TQ for Opgaveområde, Søger svar.

IPA matrix
Figur 2, Bales' IPA Matrice

For Dan, Martin og deres team fungerede analysen som et wake-up call. Det tydeliggjorde behovet for at prioritere at lære hinanden bedre at kende på et personligt plan, altså styrke de socio-emotionelle interaktioner. Som afbildet i matricen ovenfor var SP-området, der repræsenterer positive socio-emotionelle interaktioner, næsten tomt. Dette samarbejdsområde er afgørende, da det fremmer den gensidige forståelse for hinanden i et team, hvilket blandt andet reducerer misforståelser og konflikter. Omvendt indikerede overfloden af negative socio-emotionelle interaktioner (SN) et presserende problem – de misforstod konstant hinandens intentioner.

Ved at se deres interaktioner i matricen erkendte de behovet for at blive mere konstruktive i deres samarbejdsindsats. Analysen afslørede minimale interaktioner i Opgaveområdet – søger at give svar (OGS) og langt flere interaktioner i Opgaveområdet – søger svar (OSS), hvilket antyder manglende klarhed vedrørende opgaver og en overvægt af, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved, hvordan opgaverne bliver løst – se figur 2.

For Dan var det en stor aha-oplevelse, at hans forsøg på at indsamle kundeindsigter fra Martin blev opfattet som en underminering af Martins forståelse af kundens behov. Omvendt forstod Martin pludselig vigtigheden af Dans behov for at få kundeindsigter for at kunne udvikle løsninger, der gik udover kundens behov, fordi med Martins hjælp, kunne Dan udvikle løsninger, som reelt løste kundens udfordringer, og ikke hvad kunden troede løste dem.
De indså begge, at de havde et fælles mål, og gennem vores facilitering udviklede de strategier for, hvordan de kunne strømline deres samarbejde i fremtiden. Ændringer der ikke kun forbedrede deres samarbejde, men også resulterede i gladere kunder, hvilket blev meget tydeligt med denne kundefeedback, som de efterfølgende modtog: 

“Før fik vi, hvad vi spurgte efter. Nu får vi det, som reelt løser det problem, vi kommer med og som vi før kun, har turde ønsker os.”

Hvis du gerne vil vide, hvad du og dit team kan gøre for at forbedre jeres samarbejde, så kontakt os her, så vi kan tage en uforpligtende samtale. Du kan kontakte os her.

3 ting du kan gøre for at forbedre dit teams samarbejde

I mellemtiden får du her tre råd til, hvordan du kan styrke dit teams samarbejde:

    1. Skabe rum for at lære hinanden personligt at kende for at styrke socio-emotionelle interaktioner og teamets samhørighed.
    2. Opfordre til at se ting fra forskellige perspektiver og benytte jer af aktiv lytning for at forbedre opgaveorienterede interaktioner på en positiv og løsningsorienteret måde.
    3. Bed dit team om regelmæssig feedback og husk at sige tak for deres feedback. Dette fremmer en kultur af åbenhed og refleksion, hvilket lægger grundlaget for stærke resultater.

Vi kan hjælpe dig med at håndtere de reelle udfordringer og skabe stærke teams, der opnår gode resultater. Du kan enten ringe på: +4526 36 11 99 eller skrive til: hello@josefinecampbell.com for mere information eller hvis du vil booke et uforpligtende møde. 

Husk på at vi hjælper ledere i multinationale virksomheder med at håndtere udfordringer på en meningsfuld måde og levere stærke resultater. Hvis du gerne vil opdateres, når vi udgiver nye artikler og videoer, så skriv dig op på mailinglisten. Vi deler ikke din mail med nogen, og det har fordele at være på listen f.eks. modtager du det første kapitel af Josefines bog, Power Barometer, direkte i din indbakke, når du tilmelder dig.

Referencer

The Cambridge Handbook of Group Interaction Analysis , pp. 441 – 450. DOI:https://doi.org/10.1017/9781316286302.024[Opens in a new window]. Publisher: Cambridge University Press. Print publication year: 2018.

Bales R. F. (1950), Interaction Process Analysis: A method for the study of small groups. Cambridge, MA: Addison-Wesley.

Bales R. F. (2001), Social Interaction Systems: Theory and Measurement. Publisher: Transaction Publishers.

https://www.symlog.com/SCG/HistoryRFB.aspx.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld

Mere inspiration

values that drives you
Ledelsesudvikling

Få bedre trivsel på arbejdet: at navigere efter dine topværdier vil hjælpe dig til større tilfredshed

Livet kan gå op og ned, føre dig ind på omveje eller endda væk fra sporet, men det at finde vores egen vej – ind på den sti, der føles helt rigtig – ledes ofte af vores værdier. For vores værdier er kompasset, der hjælper os med at navigere gennem op- og nedture, træffe valg og beslutninger, der resonerer med vores sande jeg. Brené Brown, en anerkendt forsker og forfatter, har i mange år pointeret vigtigheden af at identificere vores kerneværdier. I denne artikel vil vi dykke ned i processen med at finde dine tre vigtigste værdier og hvordan de kan være dit værdifyrtårn, som du kan navigere efter.

Read More »
Josefine Campbell april 23, 2024
Empathy at work
Ledelsesudvikling

Empatisk ledelse: hvorfor følelsesmæssigt begavede ledere har deres medarbejderes opbakning og skaber stærke tilhørsforhold  

Ledere, der er følelsesmæssigt intelligente eller begavede, har simpelthen deres medarbejderes opbakning. Deres medarbejdere føler, at de hører til hos dem og på deres arbejdsplads, uanset de eksterne forhold. Det er ret kraftfuldt. Derfor dykker vi i denne artikel ned i empatiens kraftfulde virkning – hvorfor det især er vigtigt at besidde som leder.

Read More »
Josefine Campbell marts 26, 2024