Sådan skaber du dynamiske teams gennem interaktionsanalyse (IPA): Avanceret teamudvikling, der gør en forskel

meeting

Del denne artikel med andre

Her kan du læse med om, hvordan en interaktionsanalyse (IPA) forvandler teamdynamikken i et team og fører til toppræstationer.

At investere i dit teams dynamik og samarbejde kan have en enorm indvirkning på resultatet. Det viser vi bedst ved, at tage dig med i et teams’ udvikling, hvor interaktionsanalyse (IPA) var nøglen til at skabe et effektivt og højt præsterende team.

Forestil dig følgende scenarie:

Martin og Dan er begge en del af det samme ledelsesteam, men kommunikerer meget overfladisk og undgår at adressere konflikter. Martin har ansvaret for salg og har derfor daglig kontakt med kunderne, mens Dan står for udviklingen af produkter. Ingen af dem føler, at den anden lytter til de perspektiver og bekymringer, som de tager op. Resultatet er en atmosfære præget af passivitet og mangel på produktivitet.

Det løste vi gennem en interaktionsanalyse, så lad os dykke ned i, hvordan interaktionsanalyse kan ændre denne dynamik og skabe et mere effektivt og engageret arbejdsmiljø, hvor de opnår stærke resultater.

Foretrækker du at læse på engelsk? Så kan du tilgå den engelsk version her.

At fremme et stærkt teamsamarbejde med interaktionsanalyse (IPA)

Interaktionsanalyse
Figur 1, Bales' Interaktionsanalyseskema

Når vi laver interaktionsanalyser, bruger vi Bales’ Interaktionsanalyse framework. Det blev udviklet af Francis J. Bales, en betydningsfuld professor indenfor gruppedynamik og kommunikation. Hans arbejde drejede sig om observation og kategorisering af interaktionstyper inden for små grupper. Centralt for Bales’ Interaktionsanalyse er den strukturerede forståelse af, hvordan gruppedeltagerne kommunikerer og opfører sig, og hvordan disse interaktioner påvirker gruppens samlede funktionalitet.

Bales’ grundlæggende perspektiv postulerede, at indenfor enhver lille gruppe engagerer medlemmerne sig i forskellige interaktioner, der bredt kan opdeles i to kategorier:

  1. Opgaveorienterede interaktioner, fokuseret på problem-løsning, udveksling af information og opnåelse af gruppe-mål.
  2. Socio-emotionelle interaktioner, der handler om at pleje relationer, håndtere følelser og adressere de interpersonelle dynamikker inden for gruppen.

I praksis betyder det, at et velfungerende team opretholder en balance mellem opgaveorienterede og socio-emotionelle interaktioner. Hvis du er interesseret i at vide mere om teamdynamikker, og hvad de betyder, kan du læse mere i denne artikel om teamdynamikker her.

Måske oplevede du, som så mange af os, en bevægelse mod mere opgaveorienteret kommunikation og relationer under nedlukninger på grund af COVID-19? Det kan i hvert fald give forståelsen af, hvorfor opdelingen mellem opgaveorienterede og socio-emotionelle interaktioner byder på værdifulde indsigter. Effektivt teamsamarbejde kræver en blanding af begge typer interaktioner. Det er derfor, at nogle personer startede sociale teamaktiviteter, som f.eks. uformelle kaffemøder eller fredagsbar over digitale platforme som Teams, under nedlukningen.

 

Kunne du tænke dig at modtage ny viden og inspiration sendt direkte til dig? Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her

Et godt teamsamarbejde har balance mellem opgave- og sociale interaktioner

Gennem sit arbejde ville Bales understrege, at balancen og karakteren af interaktioner er afgørende for en gruppes trivsel og produktivitet. At være for fokuseret på opgaveløsning kan føre til stress og konflikter, mens for meget fokus på det sociale og følelsesmæssige kan være afledende fra at nå resultater og de mål, man som gruppe har sat.

Forståelse af balancen er nøglen til at håndtere gruppedynamikken effektivt, hvilket vil resultere i mere produktive og harmoniske teams.

Vi ser, at når vi anvender denne tilgang i praksis, giver det jer en række interessante perspektiver, der kan forbedre jeres samarbejde, engagement og præstationer.

Men lad os vender tilbage til Dan og Martins situation. Her observerede vi deres team i forskellige situationer og gennemførte en interaktionsanalyse, der visuelt blev præsenteret i en matrix.
Matricen er lavet ud fra de data, der er observeret i interaktionsskemaet (Figur 1). Matricen viser interaktionerne i de forskellige områder. SP står for Sociale-følelsesmæssige interaktioner, Positive. SN det modsatte, de Sociale-følelsesmæssige interaktioner, Negative. Områderne TA og TQ står for Opgaveområde, Søger at give svar, og TQ for Opgaveområde, Søger svar.

IPA matrix
Figur 2, Bales' IPA Matrice

For Dan, Martin og deres team fungerede analysen som et wake-up call. Det tydeliggjorde behovet for at prioritere at lære hinanden bedre at kende på et personligt plan, altså styrke de socio-emotionelle interaktioner. Som afbildet i matricen ovenfor var SP-området, der repræsenterer positive socio-emotionelle interaktioner, næsten tomt. Dette samarbejdsområde er afgørende, da det fremmer den gensidige forståelse for hinanden i et team, hvilket blandt andet reducerer misforståelser og konflikter. Omvendt indikerede overfloden af negative socio-emotionelle interaktioner (SN) et presserende problem – de misforstod konstant hinandens intentioner.

Ved at se deres interaktioner i matricen erkendte de behovet for at blive mere konstruktive i deres samarbejdsindsats. Analysen afslørede minimale interaktioner i Opgaveområdet – søger at give svar (OGS) og langt flere interaktioner i Opgaveområdet – søger svar (OSS), hvilket antyder manglende klarhed vedrørende opgaver og en overvægt af, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved, hvordan opgaverne bliver løst – se figur 2.

For Dan var det en stor aha-oplevelse, at hans forsøg på at indsamle kundeindsigter fra Martin blev opfattet som en underminering af Martins forståelse af kundens behov. Omvendt forstod Martin pludselig vigtigheden af Dans behov for at få kundeindsigter for at kunne udvikle løsninger, der gik udover kundens behov, fordi med Martins hjælp, kunne Dan udvikle løsninger, som reelt løste kundens udfordringer, og ikke hvad kunden troede løste dem.
De indså begge, at de havde et fælles mål, og gennem vores facilitering udviklede de strategier for, hvordan de kunne strømline deres samarbejde i fremtiden. Ændringer der ikke kun forbedrede deres samarbejde, men også resulterede i gladere kunder, hvilket blev meget tydeligt med denne kundefeedback, som de efterfølgende modtog: 

“Før fik vi, hvad vi spurgte efter. Nu får vi det, som reelt løser det problem, vi kommer med og som vi før kun, har turde ønsker os.”

Hvis du gerne vil vide, hvad du og dit team kan gøre for at forbedre jeres samarbejde, så kontakt os her, så vi kan tage en uforpligtende samtale. Du kan kontakte os her.

3 ting du kan gøre for at forbedre dit teams samarbejde

I mellemtiden får du her tre råd til, hvordan du kan styrke dit teams samarbejde:

    1. Skabe rum for at lære hinanden personligt at kende for at styrke socio-emotionelle interaktioner og teamets samhørighed.
    2. Opfordre til at se ting fra forskellige perspektiver og benytte jer af aktiv lytning for at forbedre opgaveorienterede interaktioner på en positiv og løsningsorienteret måde.
    3. Bed dit team om regelmæssig feedback og husk at sige tak for deres feedback. Dette fremmer en kultur af åbenhed og refleksion, hvilket lægger grundlaget for stærke resultater.

Vi kan hjælpe dig med at håndtere de reelle udfordringer og skabe stærke teams, der opnår gode resultater. Du kan enten ringe på: +4526 36 11 99 eller skrive til: hello@josefinecampbell.com for mere information eller hvis du vil booke et uforpligtende møde. 

Husk på at vi hjælper ledere i multinationale virksomheder med at håndtere udfordringer på en meningsfuld måde og levere stærke resultater. Hvis du gerne vil opdateres, når vi udgiver nye artikler og videoer, så skriv dig op på mailinglisten. Vi deler ikke din mail med nogen, og det har fordele at være på listen f.eks. modtager du det første kapitel af Josefines bog, Power Barometer, direkte i din indbakke, når du tilmelder dig.

Referencer

The Cambridge Handbook of Group Interaction Analysis , pp. 441 – 450. DOI:https://doi.org/10.1017/9781316286302.024[Opens in a new window]. Publisher: Cambridge University Press. Print publication year: 2018.

Bales R. F. (1950), Interaction Process Analysis: A method for the study of small groups. Cambridge, MA: Addison-Wesley.

Bales R. F. (2001), Social Interaction Systems: Theory and Measurement. Publisher: Transaction Publishers.

https://www.symlog.com/SCG/HistoryRFB.aspx.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Mere inspiration

meeting
Ledelsesudvikling

Sådan skaber du dynamiske teams gennem interaktionsanalyse (IPA): Avanceret teamudvikling, der gør en forskel

At investere i dit teams dynamik og samarbejde kan have en enorm indvirkning på resultatet. Det viser vi bedst ved, at tage dig med i et teams’ udvikling, hvor interaktionsanalyse (IPA) var nøglen til at skabe et effektivt og højt præsterende team. Læs med her om, hvordan en interaktionsanalyse (IPA) forvandler teamdynamikken i et team og fører til toppræstationer.

Read More »
Personal energy at work
Ledelsesudvikling

Maximér din succes gennem personlig energi

Måske kan du genkende følelsen af at være fuldstændig udmattet efter et møde? Eller omvendt; følelsen af at være fyldt med energi, når du arbejder sammen med nogle kollegaer? I denne artikel kan du læse mere om, hvordan en virksomhed tabte værdi, fordi der ikke blevet taget hensyn til personlig energi i en M&A proces.

Read More »
Free inspiration
Det hybride arbejdsliv

Få bedre samarbejde på distancen

Henrik har en udfordring. Han og teamet arbejder ikke lige så effektivt længere og Henrik føler ikke længere samhørigheden til teamet. At arbejde på distancen er svært, synes han. Læs med om, hvordan han håndterede udfordringen.

Read More »