Offline.. 3 gode råd til at styre sin mobil i ferien

Det kan være svært for mange at gå offline – eller blot at styre sin refleks for at gå ind på mail, Facebook eller at tjekke nyheder. Mennesket er skruet sådan sammen, at vi nemt kan blive afhængige af at tjekke mails, følge med i flere ting på en gang og følge sociale medier. Det udløser belønningshormonet dopamin i hjernen.

Det meget nemt at bilde sig selv ind at man ikke er stresset

For det er det vi biologisk er lavet til. Stress er et overlevelsesinstinkt. Når vi er stressede får vi et forhøjet niveau af stresshormonerne. Blandt andet kortisol. Det er ikke sundt at have et forhøjet niveau af kortisol i længere tid. Det betyder nemlig, at hjerne og nerve ikke kan restituere. Det er for eksempel meget normalt, at man ikke kan få en god restituerende søvn når man er stresset. Kroppen kan heller ikke producere vitalitetshormonet DHEA. Så man kommer hurtigt til at føle sig gammel og træt.

Offline-online balance

Det er vigtigt at være offline en gang imellem og lægge mobilen fra sig. I mit arbejde møder jeg rigtig mange mennesker, der er igang med at slide sig selv op, fordi de altid er på – også når de burde holde fri. Det kan vores hjerne og nervesystem ikke holde til. Heller ikke når man er ung, fordi man mister simpelthen sin evne til at være rigtig effektiv, når man altid er på – man kan få stress. I videoen her fortæller jeg om, hvordan du kan blive bedre til at skabe balance i dine mobilvaner.

3 gode råd til at skabe balance

I Kina har nogle forskere lavet et studie af teenagers, som de konkluderede var internet-afhængige. De fandt ud af, at deres hjernes struktur tog form efter deres sporadiske opmærksomhed. Hjernen fungerer blandt andet gennem neurologiske forbindelser i hjernen og de kan blive formet af vores adfærd. Teenagerne i det kinesiske forsøg mistede simpelthen deres evne til at fokusere og koncentrere sig.
 
Det behøver jo ikke at gå så slemt som, at man mister evnen til at koncentrere sig. Men det kan betyde at dit kortisolniveau ikke sænkes, og at du derved ikke får den restitution og hvile, som er livsnødvendig for din hjerne og dit nervesystem.

Mobilafhængighed og stress

Når jeg coacher ledere erfarer jeg hvor mange mennesker der faktisk, er online 24/7 og hvor svært det er for dem at gå offline. Så her er tre gode sommerferie råd til dig – inden jeg går på sommerferie og offline.
 
  1. Læg mobilen og computeren fra dig. I hvert fald i perioder. Hvis du har et job der kræver at du tjekker mails selvom du er på ferie, så gør det systematisk. F.eks på det samme tidspunkt om dagen. Så er det dig der styrer det. I stedet for at du lader bekymring og frygt tage din opmærksomhed fra dine kære og din ferie, hvor du skal nyde livet og samle energi. Det er der faktisk også brug for en gang imellem.
  2. Slå notifikationer fra på din telefon. Lad ikke notifikationerne styre, hvornår og hvor din opmærksomhed er. Du kan altid gå ind og tjekke informationen, når du beslutter dig for at gøre det.
  3. Slet mail fra din telefon, og tjek den kun på en computer. På den måde kommer du ikke til at åbne den på uhensigtmæssige tidspunkter.
Jeg går offline nu og holder en pause med at poste over sommeren.
 
Jeg håber, at du får en rigtig god sommer.

Jeg holder foredrag, coacher, rådgiver og underviser. Min vision er, at organisationer skaber langsigtet værdi, at alle ledere har et klart sind – og du vågner op med energi hver morgen.

Hvis du gerne vil opdateres, når jeg poster nye artikler og videoer, så skriv dig op på min mailingliste her. Din mail deles ikke med nogen, og det har fordele at være på listen. Blandt andet vil du modtage invitationer til events i Leaders Saloon hvor du får ny inspiration i refleksion med andre ledere.