Om os
Campbell Co er founded af Josefine Campbell i 2018.
Vi hjælper organisationer, teams, ledere og andre high performers med at håndtere udfordringer i deres arbejde og derigennem at tage performance til næste niveau.
Vi tager udgangspunkt i kundens konkrete udfordringer. Som noget unikt arbejder vi med at højne den personlig energi for både at skabe højere performance og større modstandsdygtighed overfor svære situationer, dvs. situationer med mange ubekendte faktorer, konflikter, forandringer eller andre udfordringer.
Gennem japansk kampkunst erfarede Josefine Campbell fra en ung alder, hvordan evnen til at styre energi og sind kunne skabe bemærkelsesværdige resultater under pressede vilkår.
“I 1989 vandt jeg mit første ud af fire DM’er i Reaktionsbane, som er en Jiu jitsu-disciplin, hvor du gennemgår 12 poster. Ved nogle poster bliver du overfaldet. Ved andre møder du en person, der har brug for hjælp. Hele tiden må du både være klar til at forsvare dig og til at være der for et andet menneske”, siger Josefine Campbell. Og fortsætter: “For at vinde, må du være klar. Du må bevare nerverne i ro og være parat til at handle på de mindste udsving i dine sanseindtryk. Det gælder særligt i mørket om natten, hvor konkurrencen også foregår. Du må være i stand til at reagere hurtigt, empatisk og rationelt. Du må være ’fit’ og ikke ’kapret’, som jeg kalder det i mine bøger.”.
Vi tilpasser vores forløb til den enkelte virksomhed, så du finder løsninger uanset, hvilken professionel udfordring du kæmper med. Nye indsigter og værktøjer ruster dig som leder, teammedlem og menneske.